En kort kaninpels til 100 kr, foret armyjakke til 50 kr. og sidste, men absolut ikke mindst, en mokkabrun rulamsjakke til 150 kr.?! Lyder det som urealistisk ønsketænkning, så er det det nok også på en måde- i hvert fald hvis man skulle falde over sådanne kup i København. Men, men, men provinsens genbrugsbutikker gemmer den ene skat efter den anden imellem syntetiske mormorkjoler og udtrådte fodformede sko. Disse skønheder venter bare på at blive redet fra de neonoplyste butikkers støvede hjørner.
Hvis man tænker lidt kreativ, er tålmodig og har et åbent sind, så er det utroligt hvad man kan komme hjem med. For mig er genbrugsshopping en hobby- en hobby jeg efterhånden har dyrket intenst i en del år.
Look:
Jeg vil bruge kaninpelsen til jeans, grove støvletter og en feminin silke skjorte for et henslængt lækkert boho look.
Armyjakken bliver fast partner til en af mine utallige kjoler for at give det pigede lidt kant. På fusserne skal mine korte bikerstøvler med nitter varme.
Og den kære rulam skal bruges til at bløde noget af al mit sorte tøj lidt op. Sorte jeans, korte sorte støvletter med chunky lynlås i siden og en rå hvid strik. Mmmmm lakrids, føldeskum og mokka, så bliver det ikke mere appetitligt.
Nål og tråd:
Armyjakken fik syet et stykke rævehale på hætten og monteret et sort bånd med guld perler på lommerne.
Rulamsjakken var knælang, så jeg greb en saks og klippede den, så den kom til at passe i længden.
Nu er jeg mere end klar til vinteren. Sne og slud kom bare an!
Pppsssttt:
Ens bankrådgiver foretrækker nok en rulamsjakke fra genneren i stedet for den helt fantastiske udgave fra Burberry Prorsum. Man støtter et godt formål, så samtidig med man plejer sit klædeskab giver man en hjælpende hånd til dem der virkelig har brug for det. To fluer med et smæk. Hvis man er høflig, smilende og snaksaglig kan man være heldig at blive inviteret ind i de hellige og hemmelige gemakker: LAGERET! Og som ekstra bonus kan det være de søde damer giver en småkage og en slat kaffe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar